facebook

Museer, du bør besøge i London

Museer, du bør besøge i London

London er hjemsted for nogle af verdens mest prestigefyldte museer. Uanset om du er interesseret i kunst, historie eller videnskab, er udvalget enormt. Her er de mest bemærkelsesværdige museer, du absolut bør opleve:

  • British Museum: Et verdensberømt museum med skatte som Rosetta-stenen og de antikke græske friser.

  • National Gallery: Beliggende på Trafalgar Square med mesterværker af Da Vinci, Van Gogh og Monet.

  • Tate Modern: Verdens førende museum for moderne kunst, indrettet i et imponerende tidligere kraftværk.

  • Natural History Museum: En favorit for alle aldre med enorme dinosaur-skeletter og sjældne ædelstene.

  • Science Museum: Et interaktivt videnskabsmuseum, der dækker alt fra rumfart til medicinhistorie.

  • Victoria and Albert Museum (V&A): Verdens største museum for kunst og design – fra mode til antikke møbler.

  • Imperial War Museum: En dybdegående rejse gennem militærhistorie og personlige fortællinger fra krigstider.

  • Design Museum: Et moderne mekka for innovation, arkitektur og grafisk design.

  • Museum of London: Her kan du lære om byens fascinerende historie fra romertiden til i dag.

  • Sir John Soane’s Museum: En skjult perle og et særpræget hjem fyldt med kuriositeter og antik kunst.

Museer i børnehøjde

London er fantastisk for børn, og mange museer gør en stor indsats for at gøre læring til en leg.

  • Postal Museum: En skjult favorit! Her kan børnene tage en tur med det underjordiske “Mail Rail”-tog.

  • London Transport Museum: Her kan børnene klatre rundt på gamle busser og tog og lære om storbyens transporthistorie.

  • Horniman Museum: Kendt for sit akvarium, de smukke haver og en imponerende samling af mærkelige musikinstrumenter.

  • Young V&A: Et museum dedikeret til legetøj og barndommens historie, beliggende i Bethnal Green.

  • Cutty Sark: I Greenwich kan børnene gå ombord på det lynhurtige historiske klipperskib og lege sømænd for en dag.

Insidertips til din tur

Grønne pauser

London er fuld af smukke oaser, og min favorit er uden tvivl St. James’ Park. Den er mindre end Hyde Park, men utroligt smuk. Fra forår til efterår er parken fyldt med pragtfulde blomsterbede, der passet til perfektion. Her kan vi danskere lære meget om parkpleje!

Shopping og outlets

  • Bicester Village: Hvis du elsker designertøj til outlet-priser, så tag toget fra Marylebone Station (Chiltern Railways). Det er en imponerende “shopping-landsby”, hvor man altid kan gøre fantastiske røverkøb.

  • Primark: For de helt billige fund er Primark på Oxford Street uundgåelig. Her finder du alt fra hverdagstøj til trendy sko til meget lave priser.

En anderledes tur på vandet

Et godt tip er at tage kanalbåden fra Little Venice (lige bag Paddington Station) til Camden. Turen tager 45 minutter og glider roligt forbi London Zoo. Hop af ved slusen i Camden og nyd en frokost og en kold pint på pubben Lock 17, som har en skøn udeservering.